“Vintersilhuetter” på Riddersalen, Allegade 7-9, 2000 Frederiksberg Dagen i dag var dedikeret til teater – og teater om vinteren i H.C. Andersens eventyr, nærmere bestemt ”Vintersilhuetter” i Riddersalen på Frederiksberg. Og lad det være sagt med det samme – det var helt, helt igennem suverænt. Jeg er ikke den store teatergænger… Jeg synes ofte, at teater er for dyrt og for kedeligt, og jeg har helt sikkert været uheldig at se nogle forestillinger, som bare slet ikke passede til mig. At vi havde købt billetter til ”Vintersilhuetter” skyldtes min seje veninde, som i foråret stak mig et teaterkatalog og tilføjede, at der var rabat, ”hvis man købte billetter inden en gang i maj”. Og jo mere man køber, jo mere...