Is og attitude og det gode gamle Danmark

‘Vulkaner – Ildens skabninger’ i Planetariet

Vulkaner har ét eller andet over sig. Disse facinerende naturkræfter, der er så store og så utæmmelige, men samtidig bidrager til frodighed og frugtbarhed. Lige nu er der over 500 aktive vulkaner på Jorden, som hele tiden ændrer ved dens form og tilstand. Men der findes også vulkaner på andre planeter.

Søndag den 15. november 2020 havde vi sat Søn5års bedste ven i stævne i Planetariet til filmen “Vulkaner – Ildens skabninger”, som endelig er kommet med dansk tale.

To små mænd i deres Jupiter-bluser (selvfølgelig)

Entré (inkl. film) koster 160 kr. for voksne og 99 kr. for børn (3 – 11 år). Vulkanfilmen varer 42 minutter. En billet giver adgang til udstillingerne samt en valgfri film. Film i den store Kuppelsal starter med en 10 minutters film om rummet. I ferier og weekender kan man opleve shows og fortællinger om universet.

Filmen tog os med National Geographic-fotografen Carsten Peter, når han tager billeder på kanten af aktive vulkaner i Indonesien, bevæger ned mod faretruende lavasøer i Vanuatu og besøger gejsere og mineralaflejringsområder i Etiopien. Vi oplevede også de underjordiske vulkaner på bunden af verdenshavene, samt udbruddet på Hawaii i 2018.

LÆS OGSÅ: Pompeji på Moesgaard – en tur i tidsmaskinen

Vi så også Pompeji, som under et langvarigt og katastrofalt plinisk udbrud blev fuldstændigt begravet 79 e.Kr. Et plinisk udbrud består bl.a. af glohed gas og askeskyer, der er tungere end luften, og som vælter ned af vulkanens sider med op til 200 km/t – altså langt hurtigere end lava.

LÆS OGSÅ: Børnebøger om Pompeji

Vi hørte også om, hvordan Jorden sandsynligvis blev dannet gennem et sammenstød med en anden mindre planet kaldet Theia.

Jordens sammenstød med planeten Theia danner Månen og åbner Jordens indre.

Drengene var i hopla, og de syntes, at rumfilmen om stjernehimlen, planeterne og galakserne var sjovt! Datter8år blev næsten svimmel af at se stjernehimlen panorerer rundt. Vulkanfilmen var bestemt rigtig flot, men den består mest af alt af meget flotte billeder og i mindre grad af fortællinger om vulkaners opbygning og geologiske dynamik. Det havde været fint med lidt mere formidling om det. Der er dog ingen tvivl om, at drengene tog noget med sig:

“Vi hejser os ned til lavaen. Vi skal ned og tage billeder, og vi skal ikke dø af det!”

Citat to små drenge, der legede National Geografic-fotografer, da de kom hjem 🙂

Bagefter for de to små mænd rundt og legede rumskibe, så “Discoverys” opsendelse og forsøgte at ramme Mars med en raket.

Links

https://vulkaneksperten.dk/

 

Fotos: Egne fotos.

2 kommentarer

  • Lise

    Tak for anbefalingen. Planetariet har vist været lukket pga. corona, så vi har også ventet på at komme derind igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • morerudepaanoget.bloggersdelight.dk

      Tak, fordi du læser med. Jeg håber, at I kommer derind.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Is og attitude og det gode gamle Danmark